Reaktioner og tilbagemeldinger til hjemmesiden
Startside
25 års jubilæum reportage
25 års jubilæum - optakt
Dionysos
For 25 år siden ...
Nu
Klassesider
Lærerne
Opdateringer
Blå Bog
Andre NG-blade
NG's historie
Reaktioner
Links
Feedback
 

Der har været en del, der har skrevet tilbage at de synes hjemmesiden om årgang 79 er et godt initiativ - tak for det til både gamle lærere og klasse-/årgangskammerater.

 

Men også fra de senere årgange er der kommet reaktioner - se her en mail fra Niels Rune Brandt fra årgang 02:

 

Jeg hedder Niels Rune Brandt og læser jura ved Københavns Universitet. Jeg er student fra Nakskov Gymnasium anno 2002 og har den sidste tid fulgt med på jeres jubilæumshjemmeside, hvor jeg med stor interesse har læst jeres blå bog samt de mange forskellige avisudklip der er fundet frem fra jeres gymnasietid.

Det er ufatteligt spændende at læse om, hvordan livet på skolen foregik for 25 år siden, navnlig når man selv kender nogle af de lærere der omtales. Således har jeg selv haft lærere som Claus og Birgit Clausen, Finn Madsen, Hans Christian Højbjerg Hansen. Jeg nåede sågar at have Orla Christiansen et halvt år i biologi inden han stoppede som lærer på gymnasiet i 1999/2000.

Ligeledes er det pudsigt at se, hvordan historien gentager sig selv: Jeg var selv aktiv i elevrådet alle tre år; formand i 2g og næstformand i 3g, og stod lokalt i spidsen for den landsdækkende nedlæggelse af undervisning d. 30. august 2001. Lejligheden var den, at der det skoleår var starten en sproglig 1g-klasse på 34 elever på Nakskov Gymnasium – landsrekorden!

Forleden faldt jeg på jubilæumssiden over nogle avisudklip fra Folketidende af nyere dato – fra sommeren 2003, der omhandler Undervisningsministeriets tabel over gennemsnit på landets gymnasier og HF-kurser. Som direkte konsekvens af disse artikler sendte jeg avisen et læsebrev, der blev optrykt dagen efter. Dette tænker jeg som mit bidrag til jeres fremragende side.

Slutteligt vil jeg blot sige, at jubilæumssiden er et fantastisk godt initiativ, og det er både sjovt og spændende at læse om, hvordan det var at gå på Nakskov Gymnasium for 25 år siden.

Med venlig hilsen

Niels Rune Brandt

Rebæk Søpark 5, -751

2650 Hvidovre

36 38 01 53 / 29 91 25 85

nielsrune@hotmail.com

 

Og her er så Niels' læserbrev, der er en reaktion på bl.a. de artikler om gymnasiet, som du kan se nederst under "For 25 år siden...":